SOMMERTOGT TIL BORNHOLM 66 dage på togt
Tekst: Allan Madsen. Foto: Tove Heidmann.
Årets sommertogt blev indledt med seks dage på Anholt i forbindelse med pinsen.
Det store samtaleemne på øen var pukkelhvalen ”Timmy”, der i april var strandet ved den tyske Østersøkyst. Efter en større redningsaktion blev den bugseret på en pram op igennem Kattegat for til sidst at blive sat ud i friheden i Nordsøen. Pukkelhvalen klarede dog ikke strabadserne og døde. Derefter drev hvalkadaveret med strømmen mod øst og senere mod syd for til sidst at ende på en strand på Anholt.
Som så mange andre gik vi langs Anholts nordkyst ud til ”Flakket” for at se den døde pukkelhval, der lå 10-12 m. ude i havet på ca. 1 m. vand. Forrådnelsesprocessen så ud til at være ganske fremskreden, og mågerne færdedes på og omkring det store dyr i et stort antal.
Pukkelhvalen ”Timmy”
I løbet af hele pinsen blæste det meget på Anholt overvejende fra vestlige retninger. Især om natten nåede vinden undertiden en styrke på 12-14 sm, og den sidste nat, vi var på Anholt, var desværre ingen undtagelse.
Ifølge meteorologerne skulle vinden dog aftage fra sidst på natten, og fra middagstid og tre timer frem skulle det kun blæse 3-5 sm. i Kattegat. Tre timer var netop, hvad vi skulle bruge for at sejle de 47 sømil mellem Anholt og Höganäs, der ligger ca. syv sømil syd for Kullen. Vi havde heller ikke mere end lige fået fortøjet båden og drukket en ”komihavnbajer”, før det igen begyndte at blæse. Det skænkede vi dog ikke mange tanker, men glædede os over, at vi lå trygt ved en pæleplads i Höganäs velbeskyttede marina.
Vi var første gang i Höganäs med ca. 15000 indbyggere i 2024 og havde set det, vi syntes var værd at se i byen bl.a. Höganäs Museum och Konsthall, der rummer en omfattende samling af lokal brugskunst, traditionel saltglaseret stentøj og mere kunstnerisk keramik.
De to døgn vi lå indeblæst i Höganäs blev derfor i vid udstrækning brugt på afslapning, uden at vi dog lå på den helt lade side. Vi fik da tanket båden, provianteret i et nærliggende supermarked og fik købt godt med øl fra svenske mikrobryggerier i ”Systembolaget”, der er det eneste sted i Sverige, man kan købe drikkevarer, hvis alkoholprocenten er over 3,5. Den mandlige del af besætningen brugte også nogen tid på at se på søsætning af både med marinaens 15 tons kran. En øvelse, der gik som en leg, fordi havnens personale havde det rette grej.
Der er 17 sømil mellem Höganäs og Råå, der ligger umiddelbart syd for Helsingborg.
Kort før vi anduvede Råå kom en patruljebåd fra det svenske politi imod os og lagde sig på god afstand på tværs af vores sejlretning. Vi undrede os over manøvren, veg for patruljebåden og fortsatte igen mod Råå. Det resulterede i, at patruljebåden drejede rundt på en tallerken, og snart lå den på siden af os med en afstand på ca. 20 m. og med tre betjente stående på agterdækket gestikulerende vildt med armene.Vi tog farten helt af, og snart lå vi side om side med patruljebåden.
Tilfældigvis var det den kvindelige del af besætningen, der sad ved rattet, så hun måtte midlertidigt afløses for at puste i et alkometer, der kunne afgøre, om hun skulle anklages for ”sjöfylleri”, som betjenten udtrykte det. Testen var selvfølgelig negativ. Vi fik imidlertid ikke lov til at fortsætte, før der også var fremlagt behørig legitimation i form af kørekort og pas, der blev grundigt undersøgt via betjentens telefon.
Vi morede os kosteligt over det lille intermezzo med den svenske ordensmagt på resten af vejen ind til Råå, hvor vi fortøjede i den relativt store marina med alle tænkelige faciliteter. Alternativt kunne vi have valgt den mere autentiske åhavn; men her er der ifølge diverse havnelodser sjældent plads til gæstende både.
Svensk kystpoliti
Ifølge vores logbog var vi sidst på Ven i 2003, hvor vi besøgte Bäckviken på øens østside. Vi kan dog stadig huske, at Bäckviken var en noget urolig havn at ligge i på grund af den intense færgetrafik mellem Bäckviken og Landskrona. Da vi forlod Råå, satte vi derfor kurs mod Kyrkbacken på vestsiden af Ven, hvor vi fik plads ved en af havnens knap 20 pælepladser efter en sejlads på knap otte sømil.
Vi havde set frem til at opleve Kyrkbacken; men vores ophold blev ganske kort. Ved billetautomaten blev vi præsenteret for en havneafgift på 375 dkk. for en båd op til 32 fod. Bad og el var ganske vist inkluderet i prisen; men vi syntes ingenlunde, at havneafgiften var i sync med forholdene på havnen, der i vores optik fremstod som nedslidt. Vi tog derfor fortøjningerne og sejlede til Rungsted, hvor vi til sammenligning betalte 250 kr. for samme bådstørrelse inklusive bad og el.
Det blev til to overnatninger i Rungsted og en enkelt i Dragør. Herfra ville vi sejle til Höllviken for via Falsterbokanalen at sejle ud i Østersøen seks sømil vest for Trelleborg.
Knap en time før vi havde planlagt at forlade Dragør, fandt vi ved en tilfældighed ud af, at Falsterbokanalen var midlertidigt lukket på grund af reparationsarbejde på broanlægget og først ville åbne igen d. 7. juni. Vi skrev d. 1. juni, så eneste alternativ til at ligge i venteposition en uge i enten Dragør eller Höllviken var at sejle til Skanör. Det ville indebære en omvej på ca. ti sømil i forhold til at benytte Falsterbokanalen. Valget var let at træffe, selvfølgelig var Skanör løsningen.
Vi har været i Skanör flere gange tidligere; men kunne knap nok kende havnen, da vi sejlede gennem indsejlingen efter en sejlads på 12 sømil. Hele havnebassinet havde været igennem en gennemgribende renovering, og havnen fremstod nu som en moderne marina med 12 tons kran, ny belysning, flydebroer med bomme og særskilt gæstehavnsafsnit med ca. 20 pladser, hvor der ude agter skulle fortøjes til bøjer.
I land var der heldigvis ikke sket de store forandringer. Her stod fiskernes små rødmalede træskure stadig lidt tilbagetrukket fra kajkanten og mindede om en svunden tid, hvor fiskeriet havde stor betydning for Skanör.
Bortset fra en enkelt lille tågebanke undervejs havde vi en dejlig sejlads på 44 sømil fra Skanör til Ystad. Også i Ystad Marina var der et særskilt gæstehavnsafsnit med plads til 60 både. Her skulle der fortøjes enten langskibs eller ved flydebroer med bomme. Der lå en velbesøgt restaurant på kajkanten, et røgeri umiddelbar bag servicebygningen, og havnekontoret beliggende ved tankanlægget var i højsæsonen bemandet fra kl. 08.00-18.00. Tankning af diesel kunne udelukkende ske ved henvendelse på havnekontoret, hvor der også skulle afregnes.
Ystad gæstehavn
Med ikke mindre end knap 300 bindingsværkshuse bl.a. Per Helsas Gård, et utal af smalle stenbrolagte stræder med forunderlige navne som Lurendrejargränd og Supgränd, Mariakyrkan på byens centrale plads Stortorget, det nærliggende Gråbrödraklostret og Sankt Petri Klosterkyrka fra midten af 1200-tallet, latinskolen fra 1500-tallet og flere næsten palæagtige bygninger opført i jugendstil var der utroligt meget at opleve i Ystads gamle bydel. Fra gæstehavnen krævede det kun en travetur på 10-15 minutter, før vi stod midt i alle disse seværdigheder.
Den sidste aften vi var i Ystad, gik vi ind på Stortorget, hvor tårnvægteren fra Mariakyrkans tårn blæste i en kobberlur ud over byen fra kl. 21.15 og hvert kvarter indtil kl. 01.00. Dette har stået på dagligt siden 1600-tallet og var oprindeligt et signal til byens indbyggere om, at alt var roligt i byen.
Bindingsværkshus i Ystad
Det tog to timer og 15 minutter at tilbagelægge de 35 sømil mellem Ystad og Hasle på Bornholm. Vores sidste besøg på klippeøen var i år 2000, så det var et længe ventet gensyn.
At dømme ud fra det begrænsede antal af små enmandsbetjente kuttere, så frister fiskeriet en hensygnende tilværelse i Hasle. De to yderste bassiner i den velbeskyttede havn fungerede allerede som gæstehavn, og det er vel kun et spørgsmål om tid, før det sidste fiskefartøj forsvinder, og fritidssejlerne og deres følgesvende, restauranter og ”vandingssteder” tager over.
Vi fortøjede langskibs i bassinet ved servicehuset, der foruden havnekontor indeholdt totalt nyrenoverede toilet- og badefaciliteter samt vaskeri.
Da vi stod foran billetautomaten, vidste vi på forhånd, at vi skulle betale 275 kr. inklusive bad og el pr. døgn. Forskellige rabatmuligheder tonede imidlertid frem ved aktivering af ”gæstesejlertasten”: betaling for fem, seks eller syv døgn gav en gratis overnatning, betaling for otte døgn kastede to ekstra overnatninger af sig og betaling for 14 døgn resulterede i yderligere 14 dage uden betaling. Følgende havne var tilknyttet rabatordningen: Nørrekås (Rønne), Hasle, Hammerhavnen, Sandvig, Allinge, Tejn, Gudhjem og Svaneke.
Her i begyndelsen af juni var der ikke meget liv hverken på havnen (otte gæstende både) eller i byen. I Storegade i nærheden af byens torv fandt vi dog en åben ølbar ”Ølhuzed”, som havde godt 100 forskellige øl på lager. Vi smagte en rasende god ”every day ipa” fra et lokalt bryghus i Rønne, der hedder ”Small Batch”.
På andendagen i Rønne lod vi os friste af en annonceret byvandring, hvor temaerne var den tyske besættelse 1940-45, russernes flybombardementer af Rønne og Nexø d. 7. og 8. maj 1945 og den efterfølgende 11 måneder lange besættelse af øen, inden bornholmerne endelig d. 5. april 1946 kunne fejre befrielsen.
At den tyske kommandant på Bornholm Gerhard von Kamptz kun ville overgive sig til de vestlige allierede og ikke til den russiske hær resulterede i de voldsomme flybombardementer af de to byer. I Nexø blev 175 huse totalt ødelagt, i Rønne 212. Yderligere blev ca. 3000 huse beskadiget i et vist omfang, og ca. 750 familier stod pludselig uden tag over hovedet.
Hjælpen til bornholmerne kom i første omgang desværre ikke fra det øvrige Danmark, men fra Sverige. Den svenske regering besluttede at levere 300 præfabrikerede træhuse med alt inventar, og allerede i september 1945 var de første huse klar til indflytning.
”Dette hus blev stående”, relief på hus i Rønne
Det blev til fire overnatninger i Rønne, før vi igen tog fortøjningerne og satte kurs mod Hammerodde for at besøge havnene på Bornholms østkyst.
Det ville have været oplagt at anløbe Allinge som den første havn; men Allinge Havn var lukket på grund af borgermødet på klippeøen i perioden d.11.-13. juni. Vi fortsatte derfor til Nexø, der var den sydligste havn, vi ville besøge på Bornholms østkyst. Svaneke, Gudhjem, Tejn og Allinge ville vi så anløbe på tilbagevejen.
Den store havn i Nexø med ikke mindre end 2875 m. kaj var på det nærmeste gabende tom, da vi ankom efter en sejlads på 31 sømil i svag sydvestlig vind. I dag er der således kun knap ti hjemmehørende fiskefartøjer tilbage i Nexø. Et markant fald i forhold til 1980’erne, hvor havnen husede 150 kuttere og var en af Østersøens vigtigste fiskerihavne. Krisen i fiskerierhvervet har selvfølgelig også kunnet mærkes på landsiden. I 1990 var der 1100 arbejdspladser på havnen mod 150 i dag.
I Nexø, der ikke er med i den omtalte rabatordning, skulle havneafgiften betales i bådudstyrsforretningen ”Check Point Marine”. Her kunne også købes et ”Tally Web” kort, der gav os adgang til toilet- og badefaciliteterne samt el. Kortet kostede 100 kr., 30 kr. for kortet og 70 kr. til forbrug. Umiddelbart før afsejling den følgende dag erfarede vi til vores store overraskelse, at hverken depositum for kortet eller eventuelt restbeløb blev tilbagebetalt. Vi havde begge været i bad om morgenen, og på elstanderen kunne vi konstatere, at vi havde brugt el for en flad femmer, altså et samlet forbrug på 25 kr. Hvor de resterende 75 kr. forsvandt hen står hen i det uvisse. Vi kalder det tyveri ved højlys dag.
Svaneke med de mange bindingsværkshuse og kuperede gader blev i 2013 kåret til Danmarks smukkeste købstad. Der var da også rigtig meget at se på i den gamle midtby, der strakte sig helt ned til kajkanten.
På Svaneke Torv i Søllings Gård fandt vi Svaneke Købmandshandel, grundlagt i 1836. Da vi trådte ind i det relativt lille butikslokale, var det som at træde ind i en tidslomme fra 1940’erne. Varesortimentet var dog ”up to date”, bestod i overvejende grad af bornholmske specialiteter, kaffe og te, delikatesser fra den store verden samt masser af økologi og helsekost.
Svaneke Købmandshandel
På den modsatte side af torvet på adressen Svaneke Torv 5 åbnede Svaneke Bryghus i år 2000 som et af de første mikrobryggerier i Danmark. Svaneke Bryghus var stadig til stede i den gamle bindingsværksejendom, dog kun med restaurant og ølbar. For at følge med efterspørgslen var ølproduktionen i 2007 flyttet til et nyt moderne bryggeri i udkanten af byen
Vi lå indeblæst i flere dage i Svaneke og havde derfor rig lejlighed til også at komme på lidt længere traveture, når der ellers var ophold i regnvejret, der ledsagede den megen blæst. Vi besøgte Svaneke Fyr på Sandkås Odde og den nærliggende Hullehavn, en kunstigt anlagt sandstrand beliggende mellem klipperne i den sydøstlige del af Svaneke. Vi gik ad Storegade og Vigebakke til byens velbevarede stubmølle fra 1629 og til det sømærkeagtige vandtårn, tegnet af Jørn Utzon. For enden af Tempelvej tæt på Vige Havn i den nordlige udkant af Svaneke fandt vi en natursti, der gik langs med klippekysten til Listed, en travetur på godt to timer tur/retur.
Da det endelig blev sejlvejr igen, var det planen at besøge Gudhjem. D. 18., 19 og 20. juni skulle der imidlertid være ”Sol over Gudhjem”, gastronomiens sommerfest på Bornholm med konditor- og kokkekonkurrencer, madmarked og ikke mindst musik på havnen, der skulle sætte liv i kludene hos de mange madelskere, der ville komme til Gudhjem.
Der ville med andre ord være en betydelig risiko for, at vi ville få spoleret vores nattesøvn flere dage i træk. Vi undlod derfor at anløbe Gudhjem, men fortsatte til Tejn.
Selv om der i fiskeriets storhedstid havde været ikke mindre end 18 røgerier i Tejn, ledte vi forgæves efter bare et enkelt, hvor vi kunne købe lidt godt fra havet til vores frokost. I stedet opsøgte vi det lokale street food marked, der i Tejn havde til huse i et gammelt smedeværksted på havnen. Her var der desværre lukket om onsdagen. Lettere nedtrykte endte vi på mikrobryggeriet ”Penyllan”, der også holder til på havnen. Her kunne vi i det mindste få slukket vores tørst.
Vores humør blev ikke bedre af, at vi senere på dagen erfarede, at der ikke var mulighed for at leje cykler i Tejn for at kunne komme omkring, men at vi måtte være afhængige af de lokale busser. Vi havde på forhånd købt billetter til første færgeafgang kl. 10.00 fra Gudhjem til Christiansø, så relativt tidligt næste formiddag stod vi ved stoppestedet ovenfor havnen i Tejn op ventede på bussen til Gudhjem.
”Store Tårn”, Christiansø
Færgen ”Ertholm” havde plads til 294 passagerer og var næsten udsolgt, da den lagde fra kaj. Foran os ventede en behagelig overfart på knap en time i svag nordvestlig vind og sol fra en næsten skyfri himmel. Umiddelbart før vi anløb Ertholmene passerede vi Græsholm med tusindvis af ynglende sølvmåger og Danmarks største bestande af alk og lomvie. På de beboede øer, Christiansø og Frederiksø rugede mere end 1000 edderfugle.
Efter tabet af Skåne, Halland og Blekinge i forbindelse med freden i Roskilde i 1658, besluttede Christian d. V i 1684 som led i den fortsatte rivalisering med Sverige, at der skulle bygges en fæstning på Ertholmene til flådens skibe i Østersøen. ”Store Tårn” og Lille Tårn” blev bygget, og verdens første flådebase var en realitet. De omkransende tykke mure og høje bastioner kom først til i forbindelse med Englandskrigene i 1807-14. Fæstningen blev endegyldigt nedlagt i 1856.
Ertholmene har en særlig status i Danmark, idet de hverken er en del af en kommune eller region. Beboerne betaler derfor ikke kommuneskat
Christiansø
Der bor knap 90 mennesker på øerne. 12 børn går i skole på Christiansø til og med syvende klasse, og ca. 30 personer er ansat i den lokale administration, der varetager den daglige drift på øerne. Øboerne kan ikke eje den bolig, de bebor, da hele den samlede totalt fredede boligmasse i lighed med øerne ejes af den danske stat.
Hammerhavnen, en tidligere udskibningshavn for granit, blev den sidste havn, vi besøgte på Bornholm. Den relativt godt beskyttede havn lå i noget af Danmarks smukkeste natur med Hammershus liggende på en 74 m. høj klippeknude ovenfor havnen.
Hammerhavnen
Vi fik plads langskibs ved den flotte granitmole, og efter betaling af havneafgiften begav vi os op ad bakken fra havnen mod ”Opalsøen”, der lå i et gammelt stenbrud omkranset af op til 50 m. høje klippevægge. Der var sol fra en næsten skyfri himmel, så klipper og træer spejlede sig i søens klare næsten turkisfarvede vand. Vi gik på det nærmeste ”fotoamok” på den ca. 45 minutter lange tur rundt om søen.
Opalsøen
Et anløb af Hammerhavnen indbefattede selvfølgelig også et besøg på Hammershus. Fra havnen gik en natursti gennem skov og hen over mere åbne landskaber langs klippekysten til fæstningsruinen. Ca. midtvejs viste et skilt vej mod ”Kamelhovederne”. I en lille bugt ragede en enkelt klippeblok op af vandet. På toppen af denne var der to hovedlignende klippeformationer, måske kamelhovedet med lidt god vilje.
Hammershus blev anlagt i midten af 1200-tallet, men var dog mere eller mindre en byggeplads i de efterfølgende 300 år under skiftende herskere. Lybeck’erne forøgede bl.a. Manteltårnets” højde med tre etager.
Med sine flere hundrede meter ringmure og stejle klippeskrænter var det yderst vanskeligt at erobre fæstningen i middelalderen. Hammershus mistede dog efterhånden sin militære betydning og ophørte som fæstning i 1743. Frem til fredningen i 1827 blev Hammershus gradvist revet ned, og materialerne blev genbrugt i opførelsen af andre byggerier.
Hammershus fæstning
Tilbage i Hammerhavnen overvejede vi at tage på en time lang tur med ”Hammerhavnens Bådfart”, der i autentiske gamle træbåde sejlede tæt langs klipperne ind i bl.a. ”Våde Ovn”, en ca. 70 m. dyb klippehule. Vi ville gerne have oplevet ”Våde Ovn”; men saftige regnbyger satte en stopper for sejlturene i de åbne både.
Det regnede resten af dagen og natten med, undertiden ledsaget af torden i det fjerne. Da vi stod op ved syvtiden var opklaring på vej, og meteorologerne lovede svag sydvestlig vind med risiko for en byge eller to. Fortrøstningsfulde forlod vi derfor Hammerhavnen og satte kurs mod Ystad, en sejlads på 35 sømil. Vi havde ikke sejlet mere end knap en halv time, da vi sejlede ind i en kraftig haglbyge, og sigtbarheden blev reduceret til under 50 m. På under ti minutter var uvejret dog igen overstået, og vi havde fin sigtbarhed resten af vejen til Ystad. Undervejs passerede vi Sandhammaren, Skånekystens svar på den hvide sandstrand ved Dueodde på Bornholm, og det lille fiskerleje Kåseberga, der nok er bedst kendt for ”Ales Stenar”. En 67 m. lang og 19 m. bred skibssætning fra jernalderen bestående af 59 tonstunge sten.
I Ystad fik vi tanket diesel og sejlede næste morgen mod Falsterbokanalen, der nu igen var åben efter et større reparationsarbejde. I perioden d. 15. april-30. september åbnes broen for gennemsejling kl. 06.00, 09.00, 11.00, 13.00, 15.00, 18.00, 20.00 og 22.00. Brovagten kan kontaktes på VHF- kanal 11.
Falsterbokanalen
Da vi sejlede igennem Falsterbokanalen i forbindelse med broåbningen kl. 09.00 var den del af vores sommertogt, der omhandlede turen til og fra Bornholm afsluttet. Vi havde været undervejs i 36 døgn og tilbagelagt en distance på 360 sømil.
Vi havde dog ingen planer om at sejle direkte tilbage til Grenå, snarere tværtimod. Det var Sankt Hans, og sommeren var heldigvis stadig lang.
Tider for bådisætningen forår 2026
Tilmelding kun på sms 2962 1260 (Morten)
Husk bådnavn og plads nr. ved tilmelding
For både der skal i med vores egen kran, max 5 ton.
Tirsdag d. 31. marts
Torsdag d. 09. april
Torsdag d. 16. april
Tirsdag d. 21. april
Torsdag d. 23. april
Tirsdag d. 28. april
Tirsdag d. 12. maj
For både der skal i med kranbil, over 5 ton.
Onsdag d. 08. april
Lørdag d. 25. april
Tilmelding kun på sms 2962 1260 (Morten)
Husk bådnavn og plads nr. ved tilmelding
Hver bådejer skal være til stede på dagen og med en ekstra mand.
Aktuel liste over arbejde for frivillige
22. december, 2025 13:20
Tak for fremmødet til informationsmødet d. 17 december.
I forbindelse med mødet lovede vi at ligge den aktuelle liste op med opgaver som vi ønsker os frivilligt hjælp til.
Arbejdet bliver kordineret af Jørn fra bestyrelsen, i tæt samarbejde med Lars og Morten fra havnekontoret.
Frivillig arbejdsliste:
El standere.
Nye plastlåg med magnet, nye numre på stik, unikt nummer på hver stander.
Legeplads.
Udskiftning af 2 bjælker, fugning af revner, fjernelse af råd på vippe, løbende flytning af sand fra ophængt bjælke til skibet jvf. legepladsrapport.
Bro 2-4-6
Nye pladsnumre og grøn/rødt skilt på pladserne, + generelt eftersyn af alle pladsnumre/skilte på havnen.
Metalnumre på alle pladser + breddeangivelse på gæstepladser
Metalplade på øverste kant for bedre oversigt. Bredde angivelse på hver enkelt gæsteplads. Kan evt. kræve opmåling af hver enkelt plads.
Betonfundament ved bro 2.
Afskæring af bolt stumper på betonfundament ved slæbested, bro 2 ud til tankanlægget.
Maling og evt. refleksbånd på 2 yderste pæle på alle flydebroer.
Opfriskning af hvid topmaling på yderste pæle på flydebroer. Evt. refleksbånd på. (ønske fra blandt andet redningsvæsnet)
Også maling/refleksbånd på top af pæle ved redningstiger. Prøve på refleksbånd haves.
Slangeoprul brændstoftank.
Vi har en diesel slangeoprul, der kan hænges på ved anlægget.
Maling af fyr.
Maling af det grønne/rød fyr, evt. bør afsyres med oxal syre før ny maling.
Løse brædder.
Div. løse brædder på alle fast træbroer, + søm som stikker op. (skal bankes ned igen)
Ukrudt bro 11-12.
Fjernelse af ukrudt på broer, og en god omgang højtryksrensning i vesthavnen.
Diverse løbende forårsklargøring.
Vask af vinduer, hjælpe personale med opsætning og nedtagning af autocamper pladser, fjernelse af ukrudt/tang og affald på udeareal, højtryksrensning af broer, græsslåning, rengøring af
vaskeplads, vandslanger ind og ud. (Marius), hjælpe Allan med at male i højden, flytte sand på legepladsen.
Grenaa Lystbådehavns Fond.
Pressemeddelelse.
Hver fjerde år skal der vælges bestyrelse til Grenaa Lystbådehavns Fond.
Bestyrelsen har i sit møde den 19. januar konstitueret sig med:
– Formand Jonny Helboe, valgt af Grenaa Sejlklub,
– Næstformand Kim Vestergaard, valgt af Grenaa Sejlklub.
– Sekretær Frede Frandsen, udpeget af Norddjurs Kommune.
De øvrige bestyrelsesmedlemmer er:
– Per Schultz Pedersen, valgt af Grenaa bådklub,
– Jørn Stefansen, valgt af Grenaa Bådklub og
– Ilka Daniel, udpeget af Norddjurs Kommune. (ny)
Invitation til dialog-og informationsmøde med brugerne og husejerne på Grenaa Marina. Onsdag den 17 december 2025 kl. 19
Vi invitere hermed til dialog-og informationsmøde i Sejlklubbens lokaler onsdag den 17 december 2025 kl. 19 med følgende dagsorden:
1. Velkomst og præsentation af bestyrelsen.
2. Valg af ordstyrer.
3. Orienteringen om hvad der er sket siden sidste brugermøde 20/11 2024 ved formanden Johnny Helboe.
4. Orientering om budget 2026 sammenholdt med budget 2025 og regnskab 2024 ved økonomiudvalget Frede Frandsen.
5. Orientering om vedligeholdelsesplan 2025-2032 og forskellige tiltag i samarbejde med forvaltningen i kommunen ved formanden for vedligeholdelsesudvalget
Johnny Helboe.
6. Havnemesteren orientere om sejlersæsonen 2025, driften af havnen og om fremtidige aktiviteter.
7. Forslag fra brugerne. Man er velkommen til at sende spørgsmål ind til bestyrelsen, som man ønsker behandlet på brugermødet. Send dit forslag eller spørgsmål inden 10/12 på mail til sekretæren: ff@grenaamarina.dk
8. Eventuelt.
Denne invitation er udsendt på mail til klubberne, lagt på hjemmesiden, facebook og lagt i husejernes postkasser.
Med venlig hilsen
bestyrelsen og havnekontoret.
Hej Klubbens Medlemmer!
Vi tilbyder special-rens af Bådkalecher, Sprayhoods & Bompressenninger mv.
Manuelt og skånsomt. Vi special-renser også mange andre produkter, og som en
ekstra garanti, tilbyder vi også gerne en gratis prøve-rens, hvis opgaven virker for
uoverskuelig.
Vi navigere efter det enkelte produkts behov, og påvirker herved produktet skånsomt.
Ud fra alder og tilsmudsning.
Vi har 25+ års erfaring med special-rens. Vi special-renser efter behov og passer godt
på naturen. Vores rensemidler indeholder ingen opløsnings- eller blegemidler, og
renset restaffald er 100% biologisk nedbrydeligt i naturen.
Kontakt: 22 17 18 22
www.fynspersiennerens.dk
Endnu en havn er ved at knække sammen og falde i vandet
Et akut problem er blevet løst med kommunal hjælp. Men flere hober sig gevaldigt op på Grenaa Marina.
Den Tilsandede Kirke syd for Skagen er godt nok en stor turistattraktion, men på Grenaa Marina tror man ikke rigtig på, at det samme vil være tilfældet med en lystbådehavn.
Ikke desto mindre er det den situation, der allerede er ved at udvikle sig i den nordlige ende af marinaen.
Her har strømmen fra Grenåen i årevis ført sand, sedimenter og slam med sig, og det har hobet sig op i en sådan grad, at vandstanden flere steder er nede på 40 centimeter.
Det har store konsekvenser for lystbådehavnen, som lige nu er gang med at flytte en række både, fordi de ganske enkelt ikke længere kan lægge til kaj uden at gå på grund, fortæller formand for Grenaa Marina Johnny Helboe, som avisen møder på havnekontoret sammen med bestyrelsesmedlem Jørn Stefansen.
»Søkortet viser, at vanddybden skulle være to meter, og nu er vi altså nede på 40 centimeter. Det har stået på igennem flere år, og jeg har gjort kommunen opmærksom på det hver gang, vi har haft dialogmøder med miljø- og teknikudvalget i de tre år, jeg har været formand. Nu er vi bare nået til det punkt, hvor vi ikke kan længere,« forklarer Johnny Helboe.
Omvendt blødning
Tilsandingen skyldes et hul fra åen ind i havneområdet, og i det netop indgåede budgetforlig i kommunalbestyrelsen bliver der rent faktisk afsat en halv million kroner næste år på at lukke hullet og dermed stoppe den omvendte blødning.
Det løser bare ikke det problem, man nu står med på marinaen efter de mange års ophobning af sand og sedimenter, påpeger Jørn Stefansen.
»Når vanddybden er så langt nede, betyder det, at motorbåde ikke kan sejle ind og ud uden at lukke motoren og skubbe båden fri. Det er et stort problem for både sikkerheden og for gæstesejlernes oplevelse. Og så er der den ting ved det, at det lugter fælt af svovl, når det bliver hvirvlet op. Der er allerede gæstesejlere, der har sagt, at de ikke kommer mere, sådan som det lugter,« siger Jørn Stefansen.
For at få havnen tilbage i funktionel stand skal der fjernes 3.000–4.000 kubikmeter sediment.
Prisen vurderes til mellem 1,5 og to millioner kroner, vurderer Johnny Helboe.
»Kommunen har gjort en god indsats ved at afsætte penge til at lukke hullet, så der ikke længere skylles sand ind. Man har stoppet ulykken, men nu skal der ydes førstehjælp, for uden en oprensning er vi stadig lige vidt. Og vi kan ikke selv rejse de beløb,« understreger Johnny Helboe.
Havnen er ved at knække sammen
For at forstå problematikken bliver man nødt til også at kende lidt til marinaens historik.
Grenaa Marina stod færdig i 1987 efter en politisk beslutning i det daværende Grenaa byråd. Dengang blev Grenaa Lystbådehavns Fond også oprettet
Egentlig var det planen, at fonden på sigt skulle overtage havnen, men det blev ikke vurderet økonomisk forsvarligt.
I stedet blev der udformet en vedligeholdelsesaftale i lejekontrakten, hvor de økonomiske byrder fordeles. Kommunen byggede således havnen, men driften er fonden ansvarlig for.
Driften er brugerfinansieret, og indtægterne kommer fra fastliggere, gæstesejlere og salg af brændstof.
Summen af det er bare ikke nok, og det betyder, at Grenaa Marina har ganske store udfordringer, når der skal betales for vedligehold. Det problem er blevet meget present, når man går langs bådebroerne.
Den maritime konsulentvirksomhed A1 Consult har for Norddjurs Kommune udarbejdet en vedligeholdelsesrapport for marinaen.
Heri beskrives det blandt andet, at pælene, der holder broerne, er angrebet af pæleorm. Flere steder er pælene således knækket.
Det får broerne til at synke sammen, og jo flere pæle, der knækker, jo værre bliver det.
I henhold til vedligeholdelsesaftalen er det egentlig Grenaa Marina selv, der skal betale de udgifter, men her savner bestyrelsesformand Johnny Helboe, at marinaen bliver taget op til politisk revision.
»Det var en anden situation, da man indgik aftalen. Dengang stod man med helt nye anlæg. Nu står vi med pæle, der knækker. Omfanget kan blive rigtig stort, og vi har ikke økonomien til at håndtere det,« siger Johnny Helboe.
Dyrt at lade stå til
Formanden henleder opmærksomheden på en anden nylig maritim sag fra Udbyhøj Lystbådehavn, som vi også har beskrevet her i avisen.
Her var kajen på havnen ved at falde i vandet på grund af manglende vedligehold, og i Norddjurs Kommune erkendte man også, at de små havne ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed.
Reparationen af kajen i Udbyhøj kommer til at koste 2,2 millioner kroner.
Derfor håber Johnny Helboe nu også, at det kan lykkes at skabe øget politisk bevågenhed om tilstanden på Grenaa Marina, inden der lander en kæmperegning her.
»Vedligehold er dyrt, men at lade stå til er endnu dyrere,« konstaterer han.
»Vi er jo glade for, at kommunen har hjulpet med at få lukket hullet, så tilsandingen er stoppet. Det var helt nødvendigt. Men det ændrer ikke på, at vi står med en marina, som er 40 år gammel, og hvor alt vedligehold i princippet er lagt på brugerne. Det er ikke længere realistisk. Vi tiltrækker jo omkring 20.000 gæstesejlere hvert år, som besøger byen og bruger butikkerne og Kattegatcentret. De skal have en god oplevelse og ikke blive mødt af mudder, der lugter, og broer der er ved at falde sammen,« understreger formanden.
OBS ! I indsejlingen til Grenaa Marina kan vi ikke garantere 3,5 m
19.06.2025
OBS ! I indsejlingen til Grenaa Marina kan vi ikke garantere 3,5 m, som der står i vores kort. Der er konstateret vanddybder ned til 2,8 m. ved daglig vande 0 m.
Det tilrådes skibsfarten at holde godt klar.
Tidshorisonten er stadig uklar.. da vi venter på klaptilladelse for at kunne uddybe.
Pressemeddelelse. Nye folk i bestyrelsen
28. oktober, 2024 7:46
Bestyrelsen har på et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 17/9 d.å. bevilget medlem og næstformand i bestyrelsen Jesper Rasmussen orlov indtil 31/12 2024.
Grenaa Sejlklub har som 1. suppleant for Jesper valgt Kim Vestergaard, som er indtrådt i bestyrelsen, og valgt til næstformand for Lystbådehavnen.
Herudover har Jørn Stefansen, medlem af bådklubben, indtaget Allan Madsen plads i bestyrelsen.
Bestyrelsen består herefter af følgende:
* Johnny Helbo, udpeget af Grenaa Sejlklub.
* Kim Vestergaard, udpeget af Grenaa Sejlklub.
* Jørn Stefansen, udpeget af Grenaa Bådklub.
* Per Schultz Pedersen, udpeget af Grenaa Bådklub.
* Flemming Rafn, udpeget af bestyrelsen.
* Frede Frandsen, udpeget af kommunalbestyrelsen og
* Christopher Husum, udpeget af kommunalbestyrelsen.
J.
Mit navn er Nicolai Mørk, og min virksomhed hedder Aarhusbugtens Yacht Service ApS.
Her i vinterperioden er der ret stille i virksomheden, derfor benytter jeg mig af muligheden for at udføre gratis VSWR og Watt test for sejlklubbernes medlemmer på Djursland og i Århusbugten. Den stille periode er fra nu og indtil midt/slut februar.
Jeg kan teste VHF systemet på masterne i masteskuret eller på skibene på land eller i vand. Jeg har mit egetseparatetest udstyr på eget batteri, det er derfor ideelt at teste præcist med dette set-up her om vinteren, hvor bådene og masterne har forskellige lokationer.
Fakta er, at jeg finder fejl på de fleste anlæg som testes. Nogle kan udbedres på få minutter, andre kræver nye kabler eller ny antenne, men fælles for alle er at ejeren tror at VHF systemet fungerer fint, da det kan sende til båden på pladsen ved siden af, eller måske helt til Lyngby radio.
Testen er uden forpligtelser af nogen art og gratis. Det er blot en god måde for mig, at komme ud og snakke med nogle af sejlerene her om vinteren, hvor der ellers er lidt stille.
Jeg har lagt et link til tilmelding på min hjemmeside. Her kan du også læse mere om VHF og AIS, og derved lære mere hvad testen går ud på.
Ny bøje i indsejlingen til Grenaa Marina
29. juni, 2022 11:34
Vi har dags dato udlagt en grøn sideafmærkning på position 56° 24,2107’N – 010° 55,5846’Ø.
Bøjen er udlagt som markering af sandbanke mellem bøjen og vores nordlige mole.
Bøjen har som standard reflekser, toptegn og indbygget radarreflektor iht. Søfartsstyrelsen gældende krav til bøjer.
Rapporteret dybde over sandbanken er 2,0 m.
Mvh
Havnekontoret
Grenaa Marina
oprettet 07.11.24
Mangler em bådvogn til en 23 fods motorbåd på 2 tons
kontakt Brian på 24484937
