På sommertogt i Limfjorden 2020 - Grenaa Bådklub

Gå til indhold
På sommertogt i Limfjorden
2020
Af Allan Madsen, Grenaa Bådklub
Vi besøgte sidst Limfjorden i 2011. Ifølge vores logbog nåede vi helt til Thyborøn; men logbogen afslørede også, at der var rigtig mange havne, vi ikke nåede at besøge i løbet af de godt tre uger, vi havde til rådighed dengang.
I dag har vi begge lagt arbejdslivet bag os og har med andre ord al den tid, vi skal bruge til at komme ud i alle Limfjordens ”kringelkroge”.
Vi forlod vores hjemhavn i Grenå en torsdag sidst i maj og efter en overnatning i Bønnerup på Djurslands nordkyst, nåede vi Limfjorden fredag midt på formiddagen efter en sejlads på godt 30 sømil på et næsten spejlblankt Kattegat.  
Egense
Før vi tog hjemmefra, havde vi læst meget positivt om lystbådehavnen i Egense, beliggende på sydsiden af Limfjordens udmunding i Kattegat, og vi vidste tilmed, at havnen i 2018 var blevet kåret som årets havn af ”Danske Tursejlere”. Derfor valgte vi Egense frem for den ofte overfyldte lystbådehavn i Hals på den modsatte side af Limfjorden.
Vi havde set frem til at besøge Egense for første gang, men vel igennem den smalle, to meter dybe, velafmærkede rende, der leder ind til havnen, blev vi mødt af et noget nedslidt havneanlæg, hvor der ifølge den nyeste udgave af ”Kommas Havnelods” skulle være en dybde på to meter. Vi oplevede imidlertid, at vores ekkolod ”bippede” et par gange (kritiske 1,2 meter), mens vi sejlede rundt i havnebassinet og desværre forgæves ledte efter en ledig, grønmarkeret plads, der var bred nok (tre meter) til vores båd.  
Hals
Noget frustrerede sejlede vi igen ud af havnen for ganske kort tid efter at fortøje i Hals, hvor der viste sig at være ganske god plads her i slutningen af maj.  
Nibe
I Hals stod vi op til en dejlig solrig morgen med svag vind fra nordvestlig retning og begav os snart efter af sted på en 30 sømil lang sejlads til Nibe. Efter en fantastisk sejlads var vi fremme i Nibe sidst på formiddagen. Undervejs anløb vi, efter passagen af de to broer i Ålborg, kortvarigt Fjordparken Marina, hvor tankanlægget (kun diesel) ligger dejligt bekvemt lige indenfor indsejlingen.

Havnen i Nibe
Nibe er en rigtig hyggelig by, hvis centrale del med sine mange små huse og smalle gader og stræder i et vist omfang har bibeholdt sit middelalderlige præg. Byen ligger dog noget afsides i forhold til den almindelige sejlrute mellem Ålborg og Løgstør, og det er måske årsagen til, at der tilsyneladende ikke er så mange fritidssejlere, der finder vej ind til den relativt store lystbådehavn. Der var i hvert fald usædvanligt mange ledige pladser i havnen det døgn, vi lå ved gæstebroen. Alligevel summede havnen af liv. Især omkring restauranten, hvor det store hit ved frokosttid var gourmet hotdogs, der blev skyllet ned med de forskellige velsmagende øl fra det lokale Nibe Bryghus. Bryghuset ligger på kajkanten, så mere lokalt kan det næppe blive.



Godt en time efter vi var afsejlet fra Nibe, nåede vi frem til Aggersundbroen. Broen har en gennemsejlingshøjde på 5,4 meter, så vi skulle ikke vente på broåbning, men sejlede problemfrit under.
Løgstør ligger umiddelbart efter Aggersundbroen; men vi ville ikke besøge Løgstør før på hjemturen, så vi fortsatte ud i Løgstør Bredning gennem den fire meter dybe, velafmærkede rende og satte kurs mod Risgård Bredning for senere at anløbe Hvalpsund.
Undervejs på den 36 sømil lange sejlads i svag vind registrerede vi til vores store glæde, at sæler absolut ikke er et særsyn i Limfjorden.
Hvalpsund
Hvalpsund ligger, hvor farvandet mellem Himmerland og Salling er smallest. Samtidig er det smalle sund også det sted i Limfjorden med den største vanddybde, nemlig 24 meter.  
Hvalpsund Marina, hvor vi fortøjede, har 175 pladser og fine faciliteter; men virkede lidt anonym eller ”grå” på os.
Kan man leve med noget mere ydmyge toilet- og badefaciliteter og samtidig søger et mere autentisk miljø, er fiskerihavnen, beliggende en halv sømil fra marinaen, afgjort et godt alternativ. Problemet i fiskerihavnen er, at pladserne er få; men de heldige, der får plads, vil opleve en levende havn med flere muslingekuttere, røgeri og færgeforbindelse til Sundsøre på Sallingsiden af det smalle sund.


Muslingekutter i Hvalpsund
Skive
Der er knap ti sømil mellem Hvalpsund og Skive, så efter 45 minutters sejlads kunne vi fortøje i Skive Søsportshavn, der bortset fra muligheden for tankning af diesel har alle de faciliteter en gæstesejler kan ønske sig. Alt var i tip-top stand, og rengøringen af eksempelvis toilet- og badefaciliteterne kunne der heller ikke sættes en finger på. I tilgift var havnekontoret bemandet i tidsrummet 8.00-16.00, og det fik vi gavn af, da vi skulle betale havneafgift i et for os ukendt, nyt digitalt betalingssystem.
Endvidere er søsportshavnen beliggende i tilknytning til skov, og den gamle herregård Krabbesholm fra 1555, der i dag fungerer som højskole, ligger kun et par hundrede meter borte. Eneste minus er de knap to kilometer til byens centrum, hvor landsdækkende kæder og mere spændende specialbutikker tilsammen giver et varieret udbud til de shoppingglade. Vi skulle nu primært ind til byen for at proviantere, og et par lånecykler af god standard lettede den opgave betydeligt for os.
Det var blevet juni, og det solrige vejr med rolige vindforhold, vi havde oplevet, siden vi forlod vores hjemhavn, ville tilsyneladende ingen ende tage.  
Virksund
Vi sejlede nord ud af Skive Fjord mod den nordlige kompasafmærkning ved Jelse Odde, drejede mod styrbord ind i Lovns Bredning og anløb Virksund efter endnu en dejlig sejlads, denne gang på 13 sømil.
Virksund ligger i naturskønne omgivelser sydligst i Lovns Bredning nogle få hundrede meter nord for dæmningen og slusen ind til Hjarbæk Fjord.



Det tilrådes at have godt med proviant ombord i forbindelse med et besøg i Virksund, idet det er langt til indkøb, dog kan de mest basale fødevarer købes på en nærliggende campingplads. Hvis bådens køleskab er gabende tomt, er der dog ingen grund til at fortvivle. På lystbådehavnens cafe ”Maren og Trangmanden” serveres der nemlig særdeles velsmagende mad i store portioner til overkommelige priser. Cafeens stjerneskud kan varmt anbefales.
Vi havde planlagt at besøge Ørslev Kloster, der ligger ca. tre kilometer fra Virksund. Det viste sig imidlertid, at vi imod forventning ikke kunne leje cykler på lystbådehavnen og at gå de tre kilometer langs en temmelig befærdet landevej, havde vi absolut ikke lyst til. Ergo, den imødesete udflugt blev ikke til noget.
Når vi nu ikke kunne komme til Ørslev Kloster, kunne vi jo altid gå en tur til slusen ind til Hjarbæk Fjord. Her sad vi knap en times tid på en bænk og iagttog to sæler, der jagtede fisk (måske sild), som sprang for livet.
Intet varer som bekendt evigt. På andendagen i Virksund oplevede vi således noget af et vejrskifte, fra det sommerlige, solrige vejr med temperaturer på omkring 21-22 grader til det kølige, efterårsagtige med regn og rusk.
Fur
Vejret var bestemt ikke bedre på Fur, som vi nåede den efterfølgende dag efter en sejlads på 20 sømil i jævn til frisk vind fra sydvestlig retning.  
Havnen på Fur var i løbet af 2014 og 2015 blevet udvidet og renoveret til næsten ukendelighed (sidste besøg var i 2011) og fremstår i dag som en moderne marina med 145 pladser, hvor der kan fortøjes langs kaj eller ved bomme, pæle eller hækbøjer. I den nye del af havnen er der grillpladser på broerne og en dejlig legeplads på landsiden. Tankanlægget er let tilgængeligt, og toilet-og badefaciliteterne er også blevet opgraderet.
Vores fire dage lange ophold på Fur blev i et vist omfang præget af det regnfulde vejr. Et skybrud, der varede fra omkring middagstid til midt på eftermiddagen, førte bl.a. til, at vi måtte afmelde vores frokostreservation på Fur Bryghus. Vi vil gøre meget for god mad og velsmagende øl; men at cykle seks kilometer hver vej i øsende regnvejr var slet ikke under overvejelse.  
Vi kom dog på cykeltur dagen efter; men da havde bryghuset desværre lukket. I stedet cyklede vi op til nordkysten af Fur, hvor vi først gjorde ophold længst mod øst ved Færker Odde, blandt lokalbefolkningen også kaldt ”Lille Skagen”. Området blev mod slutningen af anden verdenskrig ved en enkelt lejlighed brugt som nedkastningssted af våben til den danske modstandsbevægelse af det engelske flyvevåben.  

Molerklint på Fur
Fra Færker Odde gik turen til Langstedhuller, der er et af de mest naturskønne områder på Fur bl.a. med en flot udsigt til nærliggende Livø. Hullerne er erosionsslugter skabt af strømmende vand efter sidste istid. Fra Langstedhuller gik vi via en trappe med 140 trin ned på stranden og fulgte denne til Østklinten og Den Røde Sten. En rustrød sandstensklippe, der står solidt plantet i vandkanten. Den har fået den røde farve, når jernforbindelser i klippen ruster i forbindelse med blæsevejr, hvor Limfjordens vande slår ind over den.


Langstedhuller

Den Røde Sten
Næste stop var bronzealderhøjene Stendal Høje, der troner 76 meter over Limfjordens overflade og dermed er Furs højeste punkt. Fra toppen er der en fantastisk udsigt til Livø, Mors, Thy, Salling og Himmerland.  

Stendal Høje
Fra Stendal Høje er der ikke langt til Stendal Graven, Furs største molergrav og altså et menneskeskabt landskab, hvor ”Bispehuen” med dens specielle knudrede aske-og molerlag står som et monument i bunden af molergraven og vidner om landskabets oprindelige højde.  

Stendal Graven
På tilbageturen til lystbådehavnen lagde vi vejen forbi ”Gammelhavn”. Havnen blev bygget i 1911, da fiskeriet var Furs hovederhverv, og blev nedlagt i 1956 på grund af tilsanding. Det forladte havneområde ligger der stadig, men fremstår i dag som en mindre sø. I et restaureret bundgarnshus er der en informativ udstilling om havnens historie.  

Gammelhavn
Vi havde været undervejs i seks timer og cyklet 33-34 kilometer, da vi afleverede de lejede cykler på turistbureauet. Det havde været en noget udmattende tur, der især på den nordlige del af Fur foregik i meget kuperet terræn på grusveje, der ikke alle steder var i lige god stand; men det havde afgjort været alle anstrengelserne værd.  
Nykøbing Mors
Der er kun knap syv sømil mellem Fur og Nykøbing Mors, hvor forfatteren Axel Sandemose blev født i 1899. Axel Sandemose er nok mest kendt for romanen ”En Flygtning Krydser Sit Spor”, hvori han formulerede den såkaldte ”Jantelov”, der sammenfatter undertrykkelsen og småligheden i den fiktive danske provinsby ”Jante”. Udenfor forfatterens fødehjem i Færkenstræde 12 er der opsat en mindeplade i støbejern med et portræt af Axel Sandemose og ”Jantelovens” til bud.  


Mindeplade med portræt af Axel Sandemose

Lystbådehavnen i Nykøbing Mors med 300 pladser er centralt placeret kun fem-ti minutters gang fra byens gågade, Algade, hvor der bl.a. ligger tre dagligvareforretninger. Hvis der skal et lækkert stykke kød på grillen om aftenen, bør vejen nok lægges forbi ”Holmens Slagter”, der meget belejligt har til huse på lystbådehavnen.
Ikke langt fra, hvor gågaden ender, ligger Dueholm Kloster, der blev grundlagt ca. 1370 af Johanniterordenen. Den bevarede længe af det gamle klosteranlæg er fra ca. 1450 og tjente efter reformationen i 1536, hvor klosteret blev underlagt kongen, som bolig for den kongeligt udnævnte lensmand indtil 1664. Herefter havde skiftende adelige familier godset i deres besiddelse indtil 1909, hvor Morslands Historiske Museum i dag Museum Mors overtog bygningerne.  

Dueholm Kloster
Som på Fur blev det også til fire overnatninger i Nykøbing Mors, før vi sejlede de to sømil til Glyngøre, beliggende umiddelbart før Sallingsundbroen.
Glyngøre
Det var weekend, så vi ankom til en temmelig tætpakket lystbådehavn, men fik dog en pæleplads efter nogen søgen. Lystbådehavnen med ca. 100 pladser ligger i øvrigt i tæt tilknytning til fiskerihavnen, hvor der især landes muslinger, østers og hummere.

Fra lystbådehavnen er der ikke mere end få hundrede meter til en stor dagligvareforretning; men der er også rig mulighed for at spise ude på havneområdet. ”Kjøwenhavnerkokken” serverer bl.a. hvidvinsdampede muslinger og forskellige burgere, Glyngøre Shellfish har etableret en østersbar, og i Limfjordens Hus med den fine udsigt over fjorden kan man nyde forskellige fiske-og kødretter. I Limfjordens Hus kan der også købes fersk og røget fisk fra eget røgeri til en god frokost i båden.  
Efter knap 14 dage, hvor den fremherskende vejrtype havde været gråvejr med megen regn og blæst, stod vi i Glyngøre endelig igen op til en solrig og vindstille morgen, hvor temperaturen allerede fra morgenstunden lå på ca. 20 grader.  

Fyret i Glyngøre
Vi forlod Glyngøre, passerede kort efter Sallingsundbroen og fortsatte sydover mod Kås Bredning. Senere sejlede vi øst om Venø, hvor vi ved Bradser Odde på afstand kunne iagttage en flok sæler, der lå tæt sammen oppe på stranden. Knap en halv time efter denne dejlige oplevelse anløb vi Handbjerg Marina, beliggende i bunden af Venø Bugt, efter en fantastisk sejlads på 20 sømil på en spejlblank fjord.  
Handbjerg
Handbjerg Marina er en relativt ny lystbådehavn, der blev indviet i maj 2014, efter at ca. 100 frivillige havde lagt over 40000 timers arbejde på marinaen i forbindelse med tilblivelsen. Havnen har ca. 250 pladser og var noget overraskende mere end halvtom.  

Aftenstemning i Handbjerg Marina
Her er ellers fine faciliteter, en velrenommeret restaurant, iscafe, tagterrasse med en flot udsigt over fjorden og ikke mindst en af Limfjordens bedste og meget børnevenlige badestrande, så hvorfor Handbjerg Marina tilsyneladende ikke er særlig populær, er lidt svært at forstå
Struer
Vi havde planlagt at sejle til Venø fra Handbjerg Marina, men et blik på vores tankmåler resulterede i, at vi efter en kort sejlads på fem sømil i stedet havnede i Struer, der med 560 pladser har Limfjordens største lystbådehavn.
I Struer blev der i 2019 etableret en såkaldt wakeboard kabelbane, der løber parallelt med lystbådehavnens bro to. Kabelbanen, der er godt 100 meter lang, består af to ti meter høje master, forbundet af et kabel, der muliggør, at man kan blive trukket henover vandoverfladen på samme måde, som hvis man blev trukket af en speedbåd. Imellem de to master er der udlagt forskellige forhindringer bl.a. to hop, som man kan bruge alt efter, hvor øvet man er.  
Der er ikke mere end knap fire sømil fra Struer til havnen på Venø. Det var imidlertid fuldstændig vindstille, da vi var klar til at forlade Struer, og vi besluttede at gemme Venø til hjemturen. Da vi passerede færgeoverfarten mellem Kleppen og Venø blev kursen derfor sat mod fyret ved Grisetå Odde. Forude lå Oddesundbroen; men med en gennemsejlingshøjde på fem meter, skulle vi ikke afvente broens åbningstid. Efter bropassagen befandt vi os på en spejlblank Nissum Bredning, der ellers kan være noget af en udfordring i blæsevejr.


Oddesundbroen
Vi diskuterede lidt, om vi skulle sejle til Thyborøn eller Lemvig. Valget faldt på Lemvig. Vi kunne nemlig stadig huske, at vi ved vores besøg i Thyborøn i 2011 på grund af den høje kaj i Nordre Inderhavn havde haft visse problemer med i land og ombord stigningen ved lavvande.
Lemvig
Efter ankomsten til Lemvig faldt vi i snak med et par lokale fritidssejlere, der kunne fortælle, at forholdene i Nordre Inderhavn stadig er de samme som i 2011. Vi er jo ikke blevet mere adrætte med årene, så Thyborøn blev derfor ikke en del af dette års togt på Limfjorden.
Hvis der blev udskrevet en konkurrence, hvor Danmarks bedst beliggende lystbådehavn skulle kåres, ville den gamle fiskeri-og erhvervshavn i Lemvig absolut være blandt topkandidaterne. Det oprindelige Lemvig med bl.a. kirken og gågaden ligger således i tæt tilknytning til havnen, mens byens nyere kvarterer spreder sig op ad de omgivende bakker.
Lemvigs historie er uløseligt forbundet med fiskerierhvervet. Fritidsfiskernes små enmandsbetjente fartøjer og deres grejskure er her stadig; men ellers er der ikke meget, der vidner om erhvervets tidligere betydning for byen. Såvel auktionshallen som isværket forsvandt for flere år siden, og værftet lukkede helt tilbage i 1976. I takt med fiskerierhvervets tilbagegang har fritidssejlerne taget over, og der er blevet bygget nyt på de kajnære arealer. Her ligger i dag bl.a. et bowlingcenter, flere restauranter og kontorlokaler, og i østhavnen er der opført en skaterpark.  


Lemvig Marina
Lemvigs indbyggere har igennem tiden oplevet gentagne oversvømmelser, der i takt med klimaforandringerne er taget til. Efter flere ekstreme højvandesituationer i løbet af første årti af dette århundrede, herunder januarstormen i 2005 med højvande på op til 1,84 meter over normal vandstand, stod det klart, at den gamle sikring af træ, der kun kunne modstå op til 1,74 meter over normal vandstand, skulle udskiftes. Resultatet blev den nuværende betonmur, der blev indviet i december 2012. Den såkaldte ”Le Mur”, der slynger sig hen over den centrale havneplads, sikrer den havnenære bebyggelse mod oversvømmelse ved højvande op mellem 2,10 og 2,45 meter over normal vandstand.  


Aftenstemning på Lemvig Marina


Fyret ved Grisetå Odde
Venø
Fire dage før årets længste dag sejlede vi atter under Oddesundbroen, og efter passagen af fyret ved Grisetå Odde blev kursen sat mod Venø, hvor vi ifølge den nyeste udgave af ”Kommas Havnelods” skulle blive mødt af en nyrenoveret havn med 65 pladser. Vi ved ikke, hvorfra ”Kommas Havnelods” har denne oplysning. Fakta var imidlertid, at vi desværre anløb en utidssvarende og temmelig nedslidt havn, der ved nattetid tillige viste sig at være næsten mørkelagt. Om det var vejrudsigten, der varslede om risiko for skybrud over hele landet, det relativt tidlige tidspunkt på sæsonen eller de ringe forhold på havnen, der var årsagen til, at vi var eneste gæstebåd på Venø må stå hen i det uvisse.
Vi besøgte sidst Venø i 2011, og allerede dengang var forfaldet på havnen fremskredent. At Struer Kommune ikke for længst har investeret i havneanlægget, er i vores optik ærgerligt for Venø og dens beboere, for øen er virkelig værd at besøge. En cykeltur til eksempelvis den nordlige del er rig på naturoplevelser, og på tilbageturen til havnen bør turen afgjort lægges forbi Venø Kirke fra midten af 1500-tallet. Med et areal på blot 74 kvadratmeter og 55 pladser er den landets mindste. Hertil kan lægges freden og roen på øen, der er en attraktion i sig selv.
Vi havde set frem til gensynet med Jegindø, der via en dæmning på vestsiden af øen er landfast med Thyholm ved Tambohuse.

Venø Kirke
Jegingø og Doverodde
Da vi ankom til Jegindø efter en kort sejlads på syv sømil, kunne vi desværre konstatere, at samtlige pladser i lystbådehavnen var optaget. Valget stod herefter imellem Sillerslev på den sydlige del af Mors og Doverodde. Valget faldt på Doverodde, og undervejs på den ni sømil lange sejlads var vi ved Munkholm Odde endnu engang heldige at se en større sælkoloni ligge oppe på stranden.
Doverodde Marine set fra toppen af siloen på købmandsgården
Doverodde Købmandsgård, hvis historie kan føres tilbage til 1847, ligger godt et par hundrede meter fra lystbådehavnen. Gården fungerede som købmandsgård indtil 1977 og huser i dag Limfjordscenteret. Lægges vejen forbi centeret så tøv endelig ikke med at købe adgang til den 37 meter høje, gamle silo. Siloen er udstyret med elevator, og fra toppen er der en fantastisk udsigt ud over bl.a. Nees Vig og Nees Sund, der besejles af en af de karakteristiske og efterhånden bedagede Limfjordsfærger med åbent passager- og vogndæk.  
Vilsund
På vejen mod Thisted valgte vi at anløbe Vilsund Bådelaugs hjemhavn med 60 pladser, beliggende umiddelbart før Vilsundbroen.  


Vilsund Marina
Thisted
Med en gennemsejlingshøjde på 3,75 meter kunne vi ikke passere under broen, så efter en god nats søvn lå vi kort før klokken 09.00 klar foran broen og afventede broens åbning og de tre faste røde lys, der tillod passage fra syd. Med en fart på syv knob lå vi tre kvarter senere fortøjet i Thisted Lystbådehavn.
Vi havde set frem til at besøge Thisted Bryghus under vores ophold i byen; men på grund af coronasituationen havde bryghuset desværre aflyst alle rundvisninger og andre aktiviteter indtil sidst i august.
Som et plaster på såret gik vi om aftenen på restaurant ”Bryggen”, beliggende på lystbådehavnen, for at få lidt god mad. Til vores store overraskelse havde restauranten eget bryggeri, så fiskeretten (havkat) og en særdeles velsmagende, gammeldags bøfsandwich med brun sovs blev skyllet ned med øl fra egen produktion. Såvel maden som øllet kan varmt anbefales, og betjeningen var i øvrigt også tip-top.  


Vaskedag i Thisted
Da vi forlod Thisted, havde vi planlagt at besøge Amtoft; men da vi sejlede ud igennem Feggesund lokkede en sejlads over Løgstør Bredning på spejlblank vand. Vi overvejede situationen et øjeblik og valgte at sætte kurs mod den fire meter dybe, velafmærkede rende, der leder ind til Løgstør.  
Løgstør
I Løgstør er der 160 pladser fordelt på Vestre Bådehavn og Kanalhavnen. Vi valgte Vestre Bådehavn, hvor pladsen ganske vist er trang; men det er i Vestre Bådehavn, at tankanlægget er placeret, og vi syntes ikke, der var nogen grund til at sejle tilbage til Kanalhavnen efter endt tankning.
Kanalhavnen ligger for enden af den 4,4 kilometer lange Frederik d. VII’s Kanal, der blev udgravet med håndkraft af 400 overvejende tyske arbejdere i årene 1855-61, for at skibsfarten kunne ledes sikkert forbi det meget lavvandede Løgstør Grunde. Da Løgstør Grunde i 1901 blev uddybet, blev Frederik d. VII’s Kanal overflødig, og i 1913 blev den lukket ved Lendrup.  
Kanalen indbyder til enten en sejltur eller en travetur ad de gamle trækstier langs bredderne. Sejlture arrangeres i sæsonen af Limfjordsmuseet med båden ”Grevinde Danner”. Limfjordsmuseet er placeret et lille stykke vej nede ad kanalen ved Danmarks ældste drejebro fra 1861, der stadig betjenes manuelt, når den skal åbnes.  


Kanalhavnen i Løgstør

Under den videre sejlads øst på havde vi planlagt at besøge Gjøl; men inden da ville vi aflægge Nibe endnu et besøg.
Nibe og Gjøl
Som sidst vi var i Nibe, var der også denne gang knap en måned senere mange ledige pladser i havnen. Utroligt at ikke flere fritidssejlere finder ind til Nibe med den hyggelige bymidte og en marina, der har alle de faciliteter, en gæstesejler kan ønske sig.
i anløb Gjøl en søndag midt på formiddagen efter en sejlads på beskedne fem sømil. Ved nærmere eftertanke var det måske ikke det mest velvalgte tidspunkt. Vi kunne i hvert fald konstatere, at lystbådehavnen var tætpakket, og at langt hovedparten af de gæstende både var hjemmehørende i Ålborg. Så mon ikke Gjøl generelt set er målet for mange ålborgensiske fritidssejlere, der skal på weekendtur. Distancen er ikke mere end ca. ti sømil.  
Ålborg (Fjordparken Marina)
Vi sejlede i stedet de ca. ti sømil til Ålborg, hvor vi fortøjede i Fjordparken Marina. Vi vidste godt på forhånd, at der er langt til attraktionerne i Ålborgs midtby, men blev noget overraskede over, at vi skulle ud på en to kilometer lang travetur hver vej for at handle ind i den nærmeste større dagligvareforretning.
Hvis man har overvejet at besøge Egholm under opholdet i Ålborg, er der til gengæld kun fem minutters gang til færgelejet fra Fjordparken Marina, og ”Fjordbyen”, der tidligere blev kaldt ”Skurbyen”, og med lidt god vilje kan betegnes som Ålborgs pendant til Christiania, var et oplagt mål for os for en relativt kort gåtur efter aftensmaden.
35 dage efter vi havde forladt vores hjemhavn i Grenå, var vi tilbage i Hals. Her lå vi indeblæst i tre døgn i en tætpakket havn, før vi begav os på vej mod bl.a. Læsø og Skagen; men det er en hel anden historie.   
Tilbage til indhold